Ifølge den norske netavis VG, så har det norske politi indhentet oplysninger
over den sigtedes brug af visakort.
De elektroniske spor afslører blandt andet, at den 37-årige har handlet i Kiwi-butikken ved Aurskog Centeret - fem kilometer udenfor Oslo.
Nærmere undersøgelser viste, at det var vaskepulver han købte.
- Jeg ønsker ikke at kommentere disse oplysninger, siger Andreas Wormdahl, der er sikkerhedsansvarlig i Kiwi-kæden.
Læs også: Se også: - Hans familie er meget bange for ham og Se også: Politiets teori: Mejet ned - kidnappet - dræbt
Oplysningene har interesse for politiet, fordi indkøbet af vaskepulver er købt efter at Sigrid forsvandt den 5 august.
Politiet har også andre oplysninger som knytter den drabssigtede til området ved Aurskog.
Den bil, som siden har fået en betydelig rolle i efterforskningen blev solgt af den sigtede til en mand i Aurskog omkring den 8. august - tre dage efter at Sigrid forsvandt.
Læs også: Se også: Sigtede fængslet i fire ugerfor Sigrid-drab og Se også: Obduktion: Sigrid blev ikke sex-misbrugt
Den norske netavis VG mødte manden, som købte bilen, efter at han var i politiforhør tirsdag. Han har fortalt, at bilen havde flere skader, da han købte den - To buler og en knust forrude ifølge bilejeren.
- Efterforskeren spurgte afslutningsvis om hvad jeg tænkte om de skader, da jeg købte bilen, og jeg kunne kun svare, at jeg konkluderede at bulerne måtte stamme fra en påkørsel, fortalte manden.
Fra betalingsringen og indtil området hvor Sigrid forsvandt er der blot 3,5 kilometer. Bilen er kørt igennem betalingsringen klokken 00.04 søndag 5. august - blot 11 minutter før den sidste SMS blev sendt fra Sigrids telefon.
Oplysningerne om bilens passage gennem betalingsringen vakte politiets interesse, som bestemte sig for at tjekke op på den 37-årige mand, der kørte bilen
Da de gennemførte en ransagning af værkstedet på Kolbotn, fandt de hurtigt liget af Sigrid - blot 30 meter fra bilværkstedet.
