Persondata politik

Boligkonflikt endte i kaos: Lejer fandt kæledyr dræbt og møbler sprættet op

En kontrovers om en varmeregning endte med, at udlejer gik amok i lejligheden. Her fandt lejer fandt sine hamstere dræbt og møbler sprættet op

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Man skal passe på med at rage uklar med sin udlejer. Det lærte Louise Øgmundsson sidste onsdag, hvor hun til stor rædsel opdagede, at hendes udlejer havde været inde i hendes lejlighed i Stenlille.

Her havde han dræbt hendes hamstere, sprættet sofaer op og fjernet flere andre møbler og småting.

- Jeg blev så gal, da jeg kom hen til lejligheden og så, hvad han havde gjort. Jeg var parat til at splitte hans hjem ad, siger Louise Øgmundsson til ekstrabladet.dk.

Hærværk skyldes regning
Baggrunden for hændelsen onsdag aften er en kontrovers mellem Louise Øgmundsson og hendes udlejer, Steen Christensen.

For en måneds tid siden modtog Louise Øgmundsson en ekstra varmeregning på 15.000 kr. En regning, som hun mente var alt for høj, og som hun ikke ville betale.

Hun ville derfor ud af lejligheden, men det kunne hun - ifølge eget udsagn - ikke få lov til, før hun havde betalt regningen.

Hun besluttede sig for at trodse udlejeren og i al hemmelighed og for nedrullede gardiner, begyndte hun at flytte sine ting.

Fik hjælp til at ødelægge møblerne
Steen Christensen fik nys om, at Louise var ved at flytte, og han blev nervøs for, om han fik sine penge, da Louise Øgmundsson hverken havde betalt varmeregningen eller husleje for september.

Derfor tog han sammen med to kammerater hen til Louises lejlighed onsdag aften, hvor de låste sig ind og gik amok i lejligheden.

En påstand, som Steen Christensen i første omgang nægter:

- Jeg har sgu ingen ekstranøgle. Det har jeg ikke gjort, siger Steen Christensen, da ekstrabladet.dk konfronterer ham med onsdagens voldsomme hændelse.

Men det lyder jo urealistisk, at du, som udlejer, ikke har en ekstranøgle til din egen bolig?

- Det har jeg altså ikke. Jeg har sgu ingen nøgle, gentager Steen Christensen og afslutter samtalen.

'Normalt er jeg stille og rolig'
Der går dog ikke længe, inden Steen Christensen ringer tilbage og bekender kulør.

- Okay, selvfølgelig har jeg en nøgle. Jeg blev jo lidt befippet, da du ringede, lyder svaret kort efter.

Så du bekræfter, at du har været inde i lejligheden, hvor du og dine kammerater har sprættet sofaer op, fjernet møbler og endda dræbt børnenes hamstere?

- Jeg har ikke selv gjort det, Men jeg er jo nødt til at tage det på mine skuldre, for jeg ved ikke, hvem af mine kammerater der har gjort det. Den hænger på mig, siger Steen Christensen. Efter et par tavse sekunder tilføjer han:

- Normalt er jeg stille og rolig, men altså.

Og hvad med de dræbte hamstere?

- Ja, jeg ved det godt. Det kan godt være, at mine kammerater har smidt dem ud, lyder den korte kommentar.

Steen Christensen holder dog fast i, at han ikke har selv har ført kniven gennem sofastoffet eller kastet med de uskyldige kæledyr, som lå krøllet sammen i fosterstilling i deres madskål. Døde.

Han siger samtidig, at den eneste grund til, at han huggede ting fra lejligheden var, at Louise Øgmundsson ikke havde betalt husleje.

Lejer mangler stadig sine ting
Louise Øgmundsson er stadig voldsomt rystet over hele situationen.

- Jeg er faktisk ligeglad med møblerne. Det er jo døde ting. Men at slå mine børns dyr ihjel. Det er jeg simpelthen så gal i skralden over.

Louise Øgmundsson mangler stadig en del ting, som Steen Christensen og hans medsammensvorne tog fra lejligheden onsdag aften.

- Jeg mangler nogle småting. Blandt andet en parfume, og en jakke, hvor der lå omkring 1200 kroner i, fortæller hun.

Efter ekstrabladet.dk har snakket med Steen Christensen har han indvilligeret i at tjekke sit lager en gang til.

- Nu skal jeg ned og se, om der står flere af hendes ting på mit lager. Det burde der gøre.

Vil gerne indgå forlig
Louise Øgmundsson har nu anmeldt Steen Christensen for indbrud og hærværk. Men udlejeren håber på, at de i stedet kan indgå et forlig.

- Jeg skal selvfølgelig erstatte de ting, der er blevet ødelagt, og så kan de penge blive trukket fra den der varmeregning, siger han til ekstrabladet.dk.

Louise Øgmundsson er stadig tosset.

- Nu må jeg se, hvad der sker. Men jeg er stadig rasende over det, der er sket, siger hun.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik