Vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi bekræfter, at der er sket et
bankrøveri i Østjydsk bank i Hadsund fredag eftermiddag.
- Det er rigtigt, at der sket et røveri, og at der i den forbindelse er afgivet en eller anden form for skud, siger Aage Jensen.
Politiet ved endnu ikke, om røveren har været bevæbnet med en rigtig skarpladt pistol, eller om der har været tale om en signalpistol, der skyder med løst krudt.
Affyrede skud
Nordjyllands Politi leder i forbindelse med røveriet efter en person, som er
flygtet i en mørkeblå Ford Escort med nummerpladen RE 44778. Efter politiets
oplysninger var der en person om røveriet. Han er flygtet med en mindre
pengebeløb.
Ifølge ekstrabladet.dks mand på stedet er røveren kommet ind af et bagvindue og er flygtet ud af et andet vindue. Han har muligvis skåret sig under flugten, hvilket vil gøre det nemmere for politiet at finde ham, hvis hans DNA allerede findes i deres registre. Der går desuden rygter om, at røveren har skudt efter et vidne, der fulgte efter ham. Der er fundet et patronhylster 200 meter fra banken.
Røveren forsvandt fra stedet i retning mod en parkeringskælder, hvor han havde en flugtbil stående klar. Politiet havde sent fredag aften ikke fanget bankrøveren.
