Politiet har her til aften oplyst i en pressemeddelelse, at de har anholdt de
to efterlyste mænd, som er de formodede gerningsmænd til mordbranden i
Gersagerparken i Greve.
Kl. 15.42 lørdag eftermiddag valgte den ene af de to eftersøgte mænd – en 16-årig ung mand, som er dansk statsborger med Marokkansk familie og bosiddende i Københavnsområdet – frivilligt at melde sig til politiet, hvorefter han blev anholdt og sigtet for brandstiftelse og drab.
Læs også: Se også: Mordbrand i Greve: Beboere i chok
Han erkender at have været til stede i opgangen i Gersagerparken i forbindelse med brandens opståen.
Læs også: Se også: Mordbranden i Greve: Her bæres liget ud
Læs mere:Se også: Beboer: Benzinlugt før dødsbrand i Greve
Han bliver i morgen søndag fremstillet i grundlovsforhør.
Pågrebet i Sverige
Politiet har her til aften også fået fastlagt identitet på den anden mand,
som er identisk med en 18- årig ung mand. Han er dansk statsborger med
pakistansk familie og er bosiddende i Københavnsområdet.
Den 18-årige blev anholdt lørdag aften i Malmøområdet af svensk politi. Han vil blive overført til Danmark hurtigst muligt og vil om muligt blive fremstillet i søndagens grundlovsforhør.
I forbindelse med lørdagens grundlovsforhør blev den svært tilskadekomne kvinde, som hoppede ud af vinduet fra tredje sal, fremstillet in absentia og varetægtsfængslet til den 11. oktober. Hun blev sigtet for brandstiftelse og drab.
Kvinden, som er 29 år, har pakistansk oprindelse og bor i københavnsområdet.
