Persondata politik

Lærer sigtet for sex med teenage-elever

En 27-årig gymnastiklærer er sigtet for at have haft sex med sine 11 år yngre elever

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En 27-årig ungdomsskolelærer fra Skive har tilsyneladende haft en lidt alternativ opfattelse af gymnastikundervisningen.

Fra sin position som gymnastiklærer på Himmerlands Ungdomsskole har hun nemlig ifølge politiets sigtelser valgt at dyrke sex med to 16-årige elever - blandt andet i skolens gymnastiksal.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor BT.

- Lærerinden er sigtet efter overtrædelse af straffeelovens paragraf 223, der handler om samleje med elever, forklarer anklager Jens Severinsen til BT.

Ifølge avisen havde den 27-årige kvinder sex med de to 16-årige elever af flere omgange - dog ikke på samme tid. De to 16-årige elever skulle efterfølgende have forsøgt at presse penge ud af lærerinden efter episoderne, der skulle være sket i løbet af et par måneder i slutningen af 2011.

I januar 2012 blev Himmerlands Ungdomsskole klar over sagen, og derefter blev lærerinden opsagt.

- Vi hører rygter om det, lige da vi kommer tilbage fra juleferie. Vi konfronterer omgående de involverede personer, og de bekræfter, at det har fundet sted de seneste måneder. Vi fritstiller derfor læreren med øjeblikkelig virkning og overdrager sagen til politiet, siger forstander Lone Baadsgaard til BT.

Over for BT havde den 27-årige kvinde ikke lyst til at uddybe hverken episoden eller politiets sigtelse.

Ved du noget? Giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik