RETTEN I NYKØBING FALSTER (ekstrabladet.dk): Senere i dag falder dommen over
49-årige Birger Eli Christiansen, der er tiltalt for besiddelse af mere end
2000 børnepornografiske billeder og film - og for at have kontaktet og truet
en række børn på Facebook, over internettet og på mobil samt sendt
nøgenfotos af sig selv til dem, samt vold mod tjenestemand i funktion.
Forbrydelser som Birger Eli Christiansen skal have begået på trods af, at den udviklingshæmmede mand i 28 år har været anbragt på den lukkede afdeling af institutionen Kofoedsminde for netop sexforbrydelser på børn.
Noterisk sexgalning
Den 49-årige udviklingshæmmede Christiansen blev drabsmand allerede som
12-årig, da han kvalte en jævnaldrende kammerat med en plasticpose på en
institution i Nyborg.
Han fik sin første dom som 15-årig og har ved udgange og prøveløsladelser
gentagne gange benyttet friheden til at forgribe sig på små børn. Under den
verserende retssag er han blandt andet tiltalt for at have sendt
sms-beskeder til en 12-årig pige med beskeder som 'Jeg kommer til Hirtshals
og voldtager dig'.
Læs også: Sexforbryder for nervøs til afhøring
Han kan ikke styre det
- Det er jo åbenlyst, at Birger ikke kan styre at have fri adgang til
internet og telefon. Derfor bliver vi nødt til at gå ind i det specifikke
forhold, ellers fortsætter han jo bare, siger anklager Bente Schnack til
ekstrabladet.dk forud for dommen, der falder senere i dag.
Hidtil har personalet ikke kunne hindre den kendte sexforbryder adgang til computer og internet, fordi serviceloven gælder for alle beboere på Kofoedsminde, og ifølge den må beboerne ikke hindres adgang til telefon, mobil, computer eller internet.
Læs også: Udviklingshæmmet sexgalning for retten
Af hensyn til ofrene
Men nu nedlægger anklagemyndigheden påstand om, at Birger Eli Christiansen
dømmes til anbringelse på en sikret afdeling, hvor han kun må bruge
computer, internet og mobil under overvågning af personalet.
De nye anklager og fortidens talrige domme for sexovergreb på børn maler et dystert billede af en serieforbryder, og det er netop hensynet til de forurettede, som anklageren lægger vægt på.
- Vi har jo også nogle ofre at tage hensyn til. I dette tilfælde er det børn, siger Bente Schnack.
ekstrabladet.dk følger sagen fra retten...
