Persondata politik
112

DF til politiet efter Mac-sag: Få fingeren ud

Justitsministeren hives ind i Camillas Mac-sag. Borgerne mister tilliden til politiet, når det ikke tager imod deres hjælp, mener Peter Skaarup

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Imens dansk politi anholder rockere med knive og hash, graffitimalende venstreekstremister og kurdere, der støtter PKK, er flere almindelige tyveriofre frustrerede over at servere teknologiske spor til opklaring af deres sager, som politiet sjældent bruger til noget.

Læs også: Se også: Ukendte mænd bruger min stjålne Mac og Se også: Politiet: Nu henter vi computeren

Og det er ikke godt nok, mener retsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, der nu vil have justitsministeren til at handle.

- Når borgere hjælper politiet med tips, bør politiet reagere straks, siger Peter Skaarup, til ekstrabladet.dk.

Dårlige forklaringer fra politiet
Han reagerer på de historier, som ekstrabladet.dk igennem de seneste dage har fortalt om tyveriofre, der føler sig svigtede og gjort til grin af ordensmagten.

Martin Bach fik stjålet en dyr ladcykel, som han få øjeblikke efter kunne fortælle politiet, var sat til salg på Den Blå Avis.

Camilla Bech fik stjålet sin Mac-computer, som hun siden da har kunnet følge via et netbaseret sporingsprogram, som oven i købet tager billeder af de mænd, der bruger computeren.

- I begge tilfælde har ofrene tippet politiet om tyvekosternes videre færd, men i ingen af tilfældene, har politiet gjort ret meget ved sagen. En stribe af undskyldninger og dårlige forklaringer, er alt hvad borgerne har fået ud af deres henvendelser. Det er simpelthen ikke godt nok, lyder det fra Peter Skaarup.

Læs også: Se også: Derfor knalder politiet ikke flere Mac- og iPhone-tyve

Tillid til politiet

Peter Skaarup mener, at det ødelægger tilliden til politiet, når det ikke tager henvendelser om elektroniske spor alvorligt:

- Det er vigtigt at langt størstedelen - de lovlydige - mærker, at politiet hjælper dem. Det er her, det gør ondt, når man ikke har ressourcer til at hjælpe med borgernære opgaver.

Læs også: Se også: Politiet har stadig ikke hentet Camillas stjålne Mac og Se også: Politiet: Tolk det som du vil

Politiet skal være bedre til it
- Mener du, at politiet skal have flere penge?

- Det er muligt. Der er sket en centralisering af politiet i 12 store kredse ved politireformen i 2007 (før var de 54 kredse, red.), hvor det var meningen, at kredsene skulle varetage større opgaver selv. Men derfor skal de gerne kunne hjælpe med de borgernære opgaver.

- Er politiet bare ikke klædt godt nok på til at løse de opgaver, hvor der kan bruges for eksempel elektronisk sporingsudstyr?

- Hvis ikke, så må man udlåne nogle folk fra Rigspolitiets it-afdeling NITEC. Borgerne er så flinke i dag, at de kommer med hele materialet, og de kan jo ikke selv gå ud at anholde tyven eller få fat i den stjålne computer.

Folk bliver retsløse
- Kan du forstå, at der er flere, der er fristede til at gøre det?

- Det er præcis derfor, jeg mener, at justitsministeren må reagere på det her. Der skal ikke så meget til, hvis politiet ikke løfter deres opgave. Så føler folk sig retsløse, og det dur ikke, at andre må håndhæve samfundets regler. Det er jo det, banderne gør. Det sætter retssamfundet på spil.

Læs også: Se også: Så meget koster stjålne Macs og smartphones

Peter Skaarup vil hurtigst muligt stille spørgsmål om tyverisagerne i Folketingets Retsudvalg retsudvalget, hvorefter Morten Bødskov har en måned til at svare.

- Hvis der er noget juridisk, som hindrer politiet i at benytte disse oplysninger i efterforskningen, skal disse regler naturligvis laves om, siger retsordføreren uden at kunne konkretisere, hvordan loven eventuelt skal laves om for at hjælpe politiet.

Læs også: Se også: Sådan tyveri-sikrer du din dyre elektronik

Har du fået stjålet noget, som du kunne spore elektronisk eller se sat til salg på nettet, så tip os: Send sms/mms til 1224 (koster alm. sms-takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik