Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Fire anholdt efter ny rockeraktion

Dagen efter en kæmpe rockeraktion på Sjælland slog politiet til mod to rockerborge i Esbjerg

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Seneste i EKSTRA

 

Fire personer er blevet sigtet efter torsdagens aktion mod Bandidos og Hells Angels i Esbjerg.

Aktionen fandt sted dagen efter en kæmpemæssig politiaktion mod rockerborge forskellige steder på Sjælland.

Torsdag sidst på eftermiddagen troppede Syd- og Sønderjyllands Politi op på Bandidos' tilholdssted i Finlandsgade i Esbjerg og hos Hells Angels i gruppens klubhus på Ingemanns Allé.

- Vi har kun mødt ganske få rockere de to steder, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.

Aktionen, der fortsatte ud på aftenen, endte dog med, at fire personer er blevet sigtet for at besidde narkotika.

- På Ingemanns Allé bliver en person visiteret, og han er i besiddelse af en mindre mængde narkotika, som han havde gemt på sig, lyder det fra Ole Aamann.

I nærheden af Bandidos' tilholdssted blev tre personer standset i en bil.

- Her bliver tre personer sigtet på stedet for besiddelse af en lidt større mængde hash. Mindst en af dem - formentlig to - har tilknytning til Bandidos, siger vagtchefen.

Ved politiets store koordinerede aktion på Sjælland onsdag blev der fundet skydevåben og andre våben i klubhusene. I Esbjerg fandt man ingen våben, fastslår vagtchefen.

Esbjerg er en af de byer i Danmark, der huser begge de rivaliserende rockergrupperinger, og hvor der gennem tiden har været flere voldelige sammenstød.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik