Dagens grundlovsforhør mod den 19-årige mand, der er sigtet for afpresning af
barejeren Jane fra Cafe Viking på Nørrebro i København, bliver holdt for
lukkede døre. Det sker, fordi politiet fortsat jagter den anden medvirkende
til afpresningen.
Den 19-årige mand blev sammen med en anden ung mand anholdt i går på Nørrebro for afpresning mod ejerne af Cafe Heimdal den 17. august og ejeren af Cafe Viking den 13. august. De to mænd har tilknytning til banden Brothas.
Inden dørene blev lukket i Københavns Byret, læste anklager op fra anklageskriften, at de to mænd skulle have truet barejerne med følgende:
'Du skal betale penge til Brothas, for det er vores område. Nu er du advaret,' berettede anklageren.
Janes sigtede afpresser nægter sig skyldig og ønsker ikke at udtale sig. Han er nu varetægtsfængslet i ti dage.
Ved du noget? Så kontakt os via sms/mms på 1224 (det koster alm. sms-takst) eller på mail 1224@eb.dk.
