Vestegnens Politi modtog klokken 07:50 en anmeldelse om et væbnet røveri mod
7-Elevens butik ved Vallensbæk Station. Her var en mand med tørklæde for
hovedet kommet ind i butikken, hvor han havde truet sig til indholdet af
kassen med en økse.
Manden fik udleveret det indtil videre ukendte beløb, og han løb fra gerningsstedet i retning mod stationen. Vestegnens Politi leder fortsat efter gerningsmanden, og de hører meget gerne fra folk, der har set manden flygte på telefonnummer 114.
Politiet har følgende signalement af røveren:
- Dansk mand
- 20 år gammel
- 180 centimeter høj
- Klædt i gråt træningstøj med hætte og med et blåt tørklæde for ansigtet
Ved du noget, så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. Telefontakst) eller på mailen: 1224@eb.dk.
