Onsdag den 12. september 2012 kl. 00.30 blev en 48-årig pakistansk statsborger
dræbt af skud efter at have forladt sin kiosk, 'Engkiosken' på Enghavevej på
Vesterbro i København. Nu offentliggør politiet et fotografi af den dræbte
mand, for at få hjælp til at finde gerningsmændene.
Ifølge en pressemeddelelse forklarer politiet, at kiosken lukkede kl. 24.00, men den 48-årige kioskejer forlod først sin forretning ved 00.30- tiden.
Kioskejeren er identisk med Mohammad Shakil, som er født i Pakistan og pakistansk statsborger. Mohammad var 159 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår.
Læs mere: Se også: Kioskejer likvideret: Passet op på gaden og skudt
Læs også: Se også: Kilder om myrdet kioskejer: Det var hævn
Mangler de sidste brikker
På drabsaftenen var han iført brun hættetrøje, en kortærmet stribet lyserød
og hvid skjorte, mørkeblå jeans og sorte kondisko.
- Vores efterforskning har afdækket en del konkrete forhold, men vi mangler stadig de sidste brikker, der kan lede os til gerningsmanden – eller gerningsmændene – og derfor beder vi offentligheden om hjælp, siger politikommissær Hans Erik Raben, Afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.
Læs også: Se også: Jager nu to mørke mænd i drabssag
Talte sammen inden drabet
Den 48-årige gik fra sin kiosk ud på Enghavevej, som han krydsede og
fortsatte til venstre ad Enghavevej mod Matthæusgade. Her blev han i første
omgang kontaktet af den ene gerningsmand, og de to havde en kort
ordveksling.
Ca. 100 m efter krydset ved Enghavevej/Matthæusgade kom gerningsmanden op på siden af Mohammad shakil og affyrede på kort afstand et skud mod kioskejerens hoved. Han blev ramt af et skud i tindingen og faldt død om på fortovet.
Selv om politiet var fremme ved gerningsstedet mindre end et minut efter skudepisoden sted, var der intet at gøre.
- Vidner har forklaret, at gerningsmanden tilsyneladende sammen med en anden mand havde stået og ventet på eller holdt udkig efter den 48-årige kioskejer. Vidnerne har kort forinden drabet bemærket disse to personer stå eller sidde på bænk på Tove Ditlevsens Plads – skråt overfor kiosken, fortæller Hans Erik Raben.
Flygtede fra stedet
Vidnerne beskriver den ene mand som 25-30 år gammel, ca. 185 cm høj, meget
mørk i huden og muskuløs af bygning. Han var iført en mørk hættetrøje, hvor
hætten var trukket op om hovedet, samt meget mørke bukser med noget hvidt på
baglommerne.
Den anden mand beskrives som mørk i huden, ca. 170 cm høj og iført mørkt tøj.
Ifølge politiet flygtede den 25-30-årige ned ad Matthæusgade – tværs over Tove Ditlevsens Plads, hvor vidner har set dem begge løbe videre sammen i retning mod Frederiksstadsgade og Haderslevgade, hvor sporet forsvinder.
Københavns Politi er meget interesseret i at høre fra flere vidner, der set disse to eller andre personer omkring drabstidspunktet kl. 00.30 natten til onsdag den 12. september 2012.
-Vi interesserer os for gerningsmandens – eller gerningsmændenes – videre flugtrute. Vi ønsker at vide, om de flygtede til fods eller i bil, og om der i øvrigt var andre mistænkelige køretøjer i området, siger Hans Erik Raben.
Har du set noget? Kontakt politiet på 33141448
