Persondata politik
112

Kæmpe drama: Mand trængte ind på politigården i Aarhus

En uvedkommende mand truede tirsdag aften flere betjente med, hvad der lignede, et oversavet jagtgevær

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Politifolkene på Politigården i Aarhus var sent tirsdag aften vidner til et særdeles dramatisk optrin.

Det oplyser Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

- Vi har anholdt en 26-årig mand fra Viby klokken 21 for at trænge ind på Politigården, hvorefter han blandt andet har begået hærværk og truet betjente, lyder det fra pressechef Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger trængte den uvedkommende person nemlig ind i politiets bygning ved at forcere en port. Herefter iførte sig en skudsikker vest og rodede rundt i indsatslederens politibil. Derfra gik han videre ind i et lokale, der tilhørte hundelederafdelingen, som han raserede.

Det kan meget vel være her, at manden fandt et attrapgevær, som han herfter brugte til at true tre til fire politifolk i politiets opholdsstue, inden han til sidst blev anholdt ved hjælp af peberspray og 'håndkraft', erfarer ekstrabladet.dk.

- Den del af episoden, der omhandler geværet, kan jeg ikke kommentere på, men han er nu blevet anholdt. Sagen efterforskes fortsat, og manden bliver sigtet for ulovlig indtrængen, hærværk og vold/trusler mod tjenestemænd i funktion, forklarer Mogens Brøndum videre.

Ifølge ekstrabladet.dks er der tale om dansk mand, der kan være psykisk syg. Gerningsmanden talte undervejs om, at han ville dø, fortæller kilder til ekstrabladet.dk.

Alt mandskab blev hurtigt kaldt til politigården, og flere patruljer blev sendt som assistance fra den nærliggende politikreds Sydøstjyllands Politi. Efter anholdelsen afsøgte hundepatruljer stationen for eventuelle sprængstoffer.

ekstrabladet.dk følger sagen..

Ved du noget? Giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen: 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik