Til jul er det to år siden, at den 37-årige tandlægeassistent Lisa Engelhardt
Andersen forsvandt sporløst fra sit hjem i Herlev og først blev fundet
nedgravet i skovbunden ti dage senere.
Lisa Andersen blev kvalt af sin eksmand Jimmy Paaske, som efter drabet slæbte liget ud i en bil, kørte ud til skoven ved Herlev Rideskole og gravede liget af Lisa Andersen ned. Knap to dage senere blev Lisa meldt savnet til politiet.
Læs også: Kvindelig
er den savnede Lisa Andersen
Læs også: Mystisk
om kvindes forsvinden
Nu er han af landsretten blevet idømt 12 års fængsel. En dom som landsretten har stadfæstet efter byrettens dom i februar.
Ankesagen mod den 50-årige eksmand, som fortsat nægter sig skyldig i drabet, blev indledt den 18. september og var oprindeligt berammet til at vare fem retsdage med endelig dom i dag. Men sagen i landsretten tog kortere tid end beregnet, hvorfor der allerede faldt dom i sagen efter tre dage - den 20. september.
Læs også: Eksmanden
mentalundersøges
Læs også: Lisas
eksmand: Jeg kvalte hende ikke
Det var blandt andet dna på den dræbte og ikke mindst jordrester fundet i Jimmy Paaskes mors bil, som han angiveligt havde lånt til at køre liget afsted i, der knytter ham til drabet. Under efterforskningen kom det også frem, at Lisa Andersens svigermor blev telefonaflyttet af politiet.
Parret havde sammen en lille dreng. Han er med rettens dom blevet tilkendt en erstatning på 300.000 kr.
