Persondata politik

Største eftersøgning i britisk historie

Politiet har fået ekstra timer til at forsætte sine afhøringer af hovedmistænkte i sagen om den bortførte fem-årige pige

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

April Jones er stadig pist borte. Eftersøgningsarbejdet er gået ind i sit tredje døgn.

Onsdag aften fik politiet bevilget yderligere 12 timer til at fortsætte sine afhøringer af politiets hovedmistænkte 46-årige.

Mark Bridger blev tirsdag eftermiddag anholdt i forbindelse med kidnapningenshændelsen, få kilometer uden for landsbyen Machynlleth, hvorfra både han-selv og pigen bor.

Kronisk syge April Jones hoppede frivilligt mandag aften ind i en lys landrover. Hun var i selskab med jævnaldrende og legede på sin 'elskede cykel'.

Landroveren er siden blevet linket til Mark Bridger og efterlyst af politiet.

Hovedvidner i sagen har således været børn, en omstændighed, der har stillet særlige krav til politiet og vanskeliggjort opklaringsarbejdet.

Politiet tog i går et usædvanligt skridt og frigav navnet på den person, de havde arresteret 15.30 tirsdag i forbindelse med pigens forsvinden.

Ifølge politiet var Mark Bridger 'klædt i sorte overtræksbukser og camouflagetøj' ved sin anholdelse.

Læs også: Se også: Kidnappet pige: Afhængig af livsvigtig medicin

Afhørt flere gange
To gange har politiet foreløbigt afhørt ham, uden at dette har ført til en sigtelse. Han afhøres igen i dag.

- Vi vil forsøge at stykke alle brikker sammen; hans færden og gøren, og holde hans udsagn op imod vidners og anden viden, sagde efterforskningschef Reg Bevan under torsdagens pressekonference.

- Og så er vi ved at undersøge retsmedicinske analyser. Vores fokus er først og fremmest at finde April Jones.

Han forklarede eftersøgningsarbejdets enorme dimension.

- Specialenheden har fået hjælp af en special søenhed med dykkerekspertise, og redningshold.

- Denne operation er et af de største af sin slags i nyere tid. Og med politikoordinering kan frivillige inddrages.

Reg Bevan understregede også, at April Jones bortførelse ikke kan linkes til andre hændelser. Hvilket har været antydet i flere medier torsdag.

Læs også: Se også: Anholdt for at bortføre 5-årig

Rygter afvises
Siden Mark Bridger blev anholdt har der været adskillige teorier om den 46-åriges baggrund.

Senest måtte det britiske forsvarsministerium dementere snakken om, at Mark Bridger skulle have en fortid som soldat.

Han skulle angiveligt også være far til to børn i samme bebyggelse som April Jones.

En mand fra byen, Paul Edwards fortalte, at han havde mødt Mark Bridger umiddelfart før han blev anholdt.

Han havde virket helt normal og haft kasket og militærjakke på.

- Han kom gående helt normal og smilende, forklarede den 52-årige beboer.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik