Persondata politik
112

17-årig løsladt i sag om groft hjemmerøveri

En 17-årig mistænkt i sag om et groft hjemmerøveri i Gentofte blev lørdag løsladt af dommer

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En 17-årig ung mand blev lørdag løsladt af dommeren ved Retten i Helsingør, selv om politiet ønskede ham fængslet i forbindelse med et groft hjemmerøveri i Gentofte i juli måned i år.

Den 17-årige er ifølge politiets opfattelse en af fire gerningsmænd til røveriet. Han blev anholdt af politiet fredag eftermiddag på vej ud af landet.

- Dommeren mente ikke, at der var grundlag for en varetægtsfængsling. Denne afgørelse er anket, oplyser vagtchef Bruno Witting-Hansen, Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Læs også: Se også: 17-årig anholdt for brutalt hjemmerøveri

En anden af de formodede gerningsmænd er tidligere fængslet i sagen, mens to stadig eftersøges.

Slået med koben
Bevæbnet med kniv, koben og revolver trængte fire mænd ind i et ægtepars hjem på Ærenprisvej i Gentofte midt om natten og udsatte de to ofre for vold.

Manden blev slået med både et koben og et pistolskæfte, og hans hustru blev bundet med gaffatape. Gerningsmændene tvang herefter manden rundt i huset for at få ham til at pege ting ud, som de kunne tage med sig.

Læs også: Se også: Ægtepar banket af fire hjemmerøvere

Begge ofre blev indlagt på Rigshospitalet umiddelbart efter den barske oplevelse.

De hårdkogte røvere slap af sted med kontanter, smykker og et Rolex-ur.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik