Persondata politik

Breivik må bruge pen og papir: Computeren taget fra ham

Den norske massemorder skal skrive sine bøger i hånden

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Anders Behring Breivik må fremover vænne sig til at bruge pen og papir. I hvert fald hvis han stadig har planer om bruge sin tid i fængslet på at skrive bøger.

Politiet har nemlig taget computeren fra den norske massemorder.

Det skete efter, han den 24. august i år blev erklæret tilregnelig og idømt mindst 21 års fængsel.

I følge VG Nett var Breikvik meget vred over, at han mistede sin computer, som han har haft stor fornøjelse af det seneste år, hvor han har været bag tremmer.

Gennem hans forsvarer hævder han, at der er tale om et klart løftebrud.

Se også: Læs: Stærke beskyldninger i bog om Breiviks barndom

Den manglende computer kan få stor betydning for den norske massemorder, da han flere gange har proklameret, at han vil bruge sin tid på at skrive bøger.

Men måske er der lys forude.

Hvis den 33-årige terrorist på et tidspunkt bliver alt for irriteret over at bruge pen og papir, kan han ansøge om at få adgang til en computer ved Kriminalforsorgen.

Men det kan være en god idé at sende ansøgningen af sted et godt stykke tid, inden han får skrivekrampe.

En sådan ansøgning kan nemlig tage tid at behandle, fortæller fængselsdirektør ved Ila fængsel, Knut Bjarkeid, til VG Nett.

Se også: TV: Anders Breivik går på scenen

Ansatte fik pause

Anders Behring Breivik er netop blevet flyttet tilbage til Ila fængsel, hvor han også sad fra den 26. juli sidste år til den 23. juli i år. I mellemtiden har han opholdt sig bag murene i Skien fængsel.

Grunden til det korte ophold i Skien er, at de ansatte i fængslet skulle have en pause fra Breikvik.

I Norge hedder det nemlig, at ansatte på afdelingen for særlig højsikkerhed, skal have en pause fra de indsatte efter et år.

En af Breiviks fire forsvarer, Tord Jordet bekræfter over for VG Nett er Breivik er tilbage i Ila

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik