Persondata politik

Dræbte Ali mindes på sin fødselsdag

Ali Agha, der forrige weekend blev tævet ihjel, ville være fyldt 21 år i dag. Mindehøjtidelighed ved hans bopæl på Lærkevej i København

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Familie, venner og kammerater til den dræbte Ali Hassan Agha, der for en uge siden blev tævet ihjel af en gruppe unge på en sti mellem Mørkhøjvej og Tingbjerg, er netop nu samlet til en mindehøjtidelighed ved Ali Aghas bopæl på Lærkevej i Københavns NV-kvarter, hvor han boede med sine to brødre.

Ali Agha blev kun 20 år, men i dag ville han være fyldt 21 år.

Mindehøjtideligheden sker altså på hans fødselsdag og der er bebudet en stille manifestation, hvor der er mulighed for at bede en bøn for Ali Agha: - Vi siger nej til den brutale vold, lyder det på facebook-gruppen, der minder den dræbte.

Mellem 50 og 100 har trodset regnen og den bidende kulde og står samlet på Lærkevej, fortæller ekstrabladet.dk´s udsendte reporter.

Ali Aghas bror Muddi siger: - Jeg er glad for, at så mange er dukket op.

Der er blevet lagt blomster og tændt lys på Lærkevej, og et familiemedlem til Ali Agha har via en megafon på familiens vegne takket de mange, der er mødt op.

Se også: Læs også: Afdødes brødre: Ali havde et hjerte af guld

Ali Hassan Agha blev tævet så voldsomt natten til forrige søndag, at han døde af sine kvæstelser om mandagen.

Han blev sandsynligvis lokket til et møde med de unge på stien cirka seks kilometer fra hans bopæl. Han fik voldsomme kvæstelser i hovedet, der blev slået mod en stor sten og han døde halvandet døgn efter på Rigshospitalet, hvor hele familien var samlet.

Politiet arbejder på højtryk for at anholde gruppen på fire unge, der blev set flygte fra stedet. Foreløbig er en 18-årig varetægtsfængslet i sagen.

Se også: Læs også: Se også: Vennerne: Ali fortjente det ikke

- Vi arbejder på højtryk, og vi forventer flere anholdelser, siger Hans Erik Raben fra politiets drabssektion.

Obduktionserklæringen er endnu ikke færdig. Derfor er liget af Ali Agha ikke frigivet endnu. Men familien planlægger, at han kan begraves på fredag.

Se også: Læs også: Lillebror til dødsvolds-offer: Fatter ikke han er væk

Se også: Læs også: Flaget på halv ved Alis institution

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik