Persondata politik

Glaskasteren dømt: - Jeg er ked af det

25-årige Andreas Bull-Gundersen mistede livet, efter han fik et glas i hovedet på et diskotek i København. Nu er hans voldsmand dømt. Han siger undskyld til Andreas' mor

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En voldsepisode på Nørrebro-diskoteket Rust koster en 31-årig mand fire måneder i fængsel. Samtidig udvises han betinget af Danmark med en prøvetid på to år efter endt straf.

Episoden udspillede sig på det populære københavnske diskotek i 2009. Et skænderi mellem nordmanden og en gruppe unge mænd udviklede sig, og det endte med, at Waheed Sarwar kastede to glas efter Andreas Bull-Gundersen. Det andet glas ramte ham i tindingen.

- Jeg var lidt beruset. Han sagde noget til mig - jeg kan ikke huske, præcis hvad det var, men det provokerede mig, fortalte Waheed Sarwar torsdag i retten i København.

Se også: Læs også: Glaskaster: Han provokerede mig

Efterfølgende opsøgte den 25-årige nordmand Rigshospitalet for at få behandling for sit blødende hoved. Andreas Bull-Gundersen var nemlig bløder og vidste, at selv en mindre blødning kunne være farlig for ham.

Men på Rigshospitalet misforstod en sygeplejerske nordmandens besked. Bløder på latin er nemlig 'hæmofil' - og i travlheden hørte sygeplejersken i stedet 'homofil' og sendte den unge, sårede mand hjem med en taxa. Dagen efter fandt et par venner ham død på gulvet i sit hjem.

Ifølge retslægeerklæringer var det Andreas Bull-Gundersens blødersygdom, der i sidste ende kostede ham livet, fordi han ikke fik den nødvendige behandling efter slaget. Derfor er Waheed Sarwar kun blevet dømt for grov vold og ikke vold med døden til følge.

- Jeg vil bare sige til forurettedes mor, at jeg er utrolig ked af det, lød det fra Sarwar, da han fik mulighed for at komme med sidste ord, inden dommeren trak sig for at træffe sin beslutning.

Den sene dom i sagen skyldes, at Waheed Sarwar efter volden flygtede til Pakistan, hvor han er statsborger. Han valgte selv at vende tilbage til Danmark og blev hentet af to politibetjente i lufthavnen.

Både pårørende til den dømte voldsmand og pårørende til Andreas Bull-Gundersen var til stede i retten.

Se også: Læs også: Efter tre års flugt - skal glaskaster fra Rust nu stå til ansvar

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik