Persondata politik

Drabstiltalt: - Jeg fik tæsk og blev truet

År med overgreb på den drabstiltalte kvinde i Maribo-sagen var grunden til, at tre unge mænd opsøgte offeret

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Fysisk og psykisk vold igennem flere år er grunden til, at KGN i november sidste år opfordrede tre unge mænd til at opsøge hendes kæreste gennem halvandet år.

Sådan forklarer KGN i Retten i Nykøbing Falster torsdag, hvor hun og de tre unge er tiltalt for at have dræbt hendes forlovede i Maribo.

- Jeg havde været igennem så meget. Jeg har fået tæsk og er blevet truet med min søn. Hvis jeg forlod ham, ville han udrydde mit stamtræ, forklarer KGN.

Hun havde tidligere på aftenen mødt to af de unge mænd, som ifølge kvinden tilbød at give hendes kæreste en 'dumflad', da hun fortalte dem om offerets fysiske og psykiske overgreb på hende.

Se også: Læs også: Maribo-sag: Drabstiltalt ringede selv til politiet

Ifølge KGN skete volden oftest på grund af bagateller, som hvis hun for eksempel ikke havde fået støvsuget eller hængt vasketøj op.

Når de var ude, skulle hun angiveligt også sidde med et tørklæde på.

- Jeg var på hendes side. Fordi jeg går meget op i retfærdighed, forklarer en af de unge mænd i retten.

KGN sørgede for, at de tre mænd fik adgang til offerets lejlighed. Bevæbnet med rørtænger, knive og peberspray slog de ham adskillige gange i hovedet og på kroppen, før de skar halsen over på ham.

Smurt ind i blod går de tre unge i panik og forlod offerets lejlighed.

Se også: Læs også: Mord-tiltalt kvinde om ekskæreste: - Han fortjente en røvfuld

Men kvinden siger, at hun ikke ønskede, at manden skulle dø.

- De skulle snakke med ham. Og nødvendigvis bede ham om at lade mig være i fred og give mig luft. Jeg havde fået nok, han skulle lade mig være i fred, forklarer KGN.

En af de unge fortæller, at det var KGN, der skaffede trioen adgang til offerets bopæl ved at tale med ham i dørtelefonen.

- Hun siger 'hej skat', og at hun vil snakke om tingene. Han hopper på den og åbner døren, forklarer den unge.

Han tilstår, at han slog manden 10-15 gange med en rørtang.

- Det har aldrig været min hensigt at dræbe. Hvis der var en chance for, at han ville dø, var jeg jo ikke taget derop, siger den unge.

Se også: Læs også: Tiltale: Kvinde bestilte mord på kæresten

Dommen ventes afsagt i den kommende uge.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik