Persondata politik

Sexoverfald på 11-årig: Bilejere undersøges

To uger efter sexoverfaldet på en 11-årig pige på Sydfyn er gerningsmanden fortsat på fri fod

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

SE INTERAKTIVT KORT OVER SEX-OVERGREBET PÅ SYDFYN ØVERST I ARTIKLEN! Er du mobilbruger, så tjek kortet her.

I dag er det præcis 14 dage siden, at en 11-årig pige blev seksuelt misbrugt i en bil ved Vester Skerninge på Sydfyn.

Trods over 100 henvendelser fra offentligheden og konkrete observationer fra pigen har politiet endnu ikke pågrebet den mand, som trak pigen ind i sin bil, efter hun var steget af skolebussen på Brunsvej i Vester Skerninge fredag den 26. oktober omkring kl. 14.20.

LÆS OGSÅ: Se også: Politiet genskaber 11-årigs sexfælde

Flere vidner har set den bordeauxrøde Opel Astra stationcar fra 1990'erne, som politiet mener gerningsmanden kørte i mellem kl. 14-16 fredag eftermiddag omkring Vester Skerninge.

- Vi har vel fået omkring 70 henvendelser på bilen og prøver nu at snævre antallet ind, så lige nu undersøger vi bl.a. hvem, der har hvad, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til ekstrabladet.dk fredag middag.

LÆS OGSÅ: Se også: Børnefamilier bange efter sexoverfald: Byen har mistet sin uskyld

Politiet har også modtaget flere oplysninger om konkrete personer, der kan være interessante for efterforskningen.

- Vi har været ude og afhøre 12 navngivne personer, men det gav ikke noget, oplyser Henrik Justesen.

LÆS OGSÅ: Se også: Her er bilen fra sexoverfaldet

Politiet har den seneste uge foretaget en lang række tekniske undersøgelser i sagen - bl.a af pigen.

- Vi har fået taget mange prøver fra pigens krop og hendes tøj. De er sendt til retsgenetisk institut i København, som formentlig har svar på prøverne i næste uge, siger vicepolitiinspektøren.

LÆS OGSÅ: Lille pige fik bind for øjnene under sexovergreb

Hvis svarene fra retsgenetisk institut viser dna fra en mulig gerningsmand, vil de blive sendt videre til persontjek i persondatabasen.

- Og hvis der ikke er et match har vi trods alt dna'en, siger Henrik Justesen.

Overfaldet skete få hundrede meter fra pigens hjem, da hun blev passet op af en mand.

Læs også: Se også: Politiet: Sex-krænkeren er lokalkendt

Manden steg ud af bilen og greb fat i pigen, som forgæves forsøgte at vriste sig fri og flygte. Hun blevet revet ind i bilen og kørt til en lille afsidesliggende lysning få kilometer væk, hvor manden uhindret kunne gennemføre overgrebet.

Efter sexoverfaldet satte manden pigen af ved i et vejkryds ved byens forsamlingshus. Han gav pigen hendes mobiltelefon tilbage, og kørte sin vej.

Siden har ingen set ham.

SE DET INTERAKTIVE KORT OVER SEXOVERGREBET PÅ SYDFYN ØVERST I ARTIKLEN! Er du mobilbruger, så tjek kortet her.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik