Persondata politik

EL har sagt ja: Dagpengemodtagere får hjælp i seks måneder

EL's hovedbestyrelse har sagt ja til finanslov, hvor dagpengemodtagere sikres kontanthjælp i seks måneder

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Danskere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013, får et pusterum på seks måneder.

Enhedslisten har i det afgørende sværdslag om finansloven fået den indrømmelse af regeringen, at ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, har ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

Det kræver blot, at dagpengemodtageren siger ja til et uddannelsesforløb, som er målrettet den enkelte.

Det fremgår af et centralt afsnit af finansloven, erfarer Ritzau.

Enhedslistens hovedbestyrelse sagde torsdag ja til, at partiet kunne indgå finanslovaftalen, hvis netop dette punkt blev opfyldt.

Retten til et halvt års kontanthjælp gælder også, hvis jobcentret kun kan finde et relevant kursus, der varer i to uger. Kontanthjælpen gælder altså i seks måneder fra udløb af dagpengeperioden uanset, hvornår uddannelsen begynder eller slutter.

Dermed er Enhedslisten kommet så tæt på en garanti for, at dagpenmodtagerne er sikret forsørgelse i seks måneder, at man har valgt at sige ja til aftalen.

Det kan hjælpe de mange dagpengemodtagere, som ikke har ret til kontanthjælp, fordi de har en ægtefælle med job, eller ejer en bolig, sommerhus eller bil.

Enhedslisten havde dog kæmpet for at få en garanti for et helt års forsørgelse, men det var ikke muligt at få regeringen med på.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik