Ikke færre end 17 til 18 gamle uopklarede kvindemord er igennem de seneste par
måneder i al hemmelighed blevet støvet af hos Københavns Politi. Og siden
politiet i går meldte ud, at man konkret har kunnet udvinde dna-profiler fra
fire gamle uopklarede drab i København, er fem nye henvendelser om de gamle
drab landet på drabsafdelingens arbejdsbord.
- Vi har modtaget fem henvendelser siden i går. Tre i aftes og to her til morgen som alle drejer sig om to konkrete sager, oplyser drabschef Jens Møller Jensen til ekstrabladet.dk.
Hvilke to sager det drejer sig om, ønsker han at holde for sig selv.
Flere er allerede tjekket for de nye dna-profiler
Det er en ny metode i udviklingen af dna-materiale, der har fået politiet til
at undersøge gamle opbevarede effekter fra de uopklarede drab igen. Og på
fire sager er det altså lykkedes at spore en dna-profil. Det drejer sig om
drabene på den 18-årige
gymnasieelev Stine Geisler i 1990, drabet på den prostituerede 23-årige
Hanne With i 1990, drabet på den 35-årige svenske prostituerede Laila
Virtanen samt drabet på den 85-årige pensionist Erna Jensine Østergaard
Larsen.
- Vi har ved de fire sager udvundet dna-materiale på fire forskellige personer. De er selvfølgelig tjekket af med vores register, men optræder ikke her. Desuden har vi også de sidste par måneder aflagt besøg hos forskellige personer, som har optrådt i de gamle sager for at lave en dna-sammenligning, forklarer drabschefen.
Læs også: Eks-drabschef
har et bud på, hvem der er morderen
Læs også: Nyåbnede
kvindemord: Sådan blev de dræbt
Drabsmænd stadig på fri fod
Men det omfattende arbejde til trods har ingen af dna-testene givet pote. Mest
af alt har politiet fået afklaring på, at folk der dengang var på de
respektive gerningssteder i både lovligt og mindre lovligt ærinde, ikke er
bærer af de nyudvundne dna. I en af de gamle drabssager har man decideret
sammenlignet dna med en tidligere mistænkt - men også her har det ikke givet
positivt resultat. Med andre ord går, hvis stadig i live, flere drabsmænd
stadig på fri fod.
- Noget af arbejdet startede jo allerede under Amagermand-sagen, hvor vi tjekkede op på nogle gamle sager. Men indtil videre er det de fire sager, som vi pt. vurderer har størst sandsynlighed for at komme videre med. Men dermed ikke sagt, at der senere kan komme ny oplysninger fra de andre uopklarede sager, siger Jens Møller Jensen.
Ingen af de hidtil fire konkrete dna-profiler kan desuden knyttes til andre forbrydelser i politiets register, ligesom det eksempelvis var tilfældet med Amagermanden. Her gav dna-profilen fra kondomet på Kongelundsvejs pludselig udslag ved voldtægten på Amagerkollegiet og drabet i Fasanskoven.
I alt har drabsafdelingen ikke mindre end 17 til 18 uopklarede drab liggende på arbejdsbordet, der er ved at blive støvet af.
