Der er tale om helt nye dna-beviser. Dna-profiler som optræder i forbindelse
med fire gamle kvindemord i København. To profiler er såkaldte 'unikke
profiler'. To profiler er såkaldte 'blandingsprofiler'. Men fælles for dem
er, at man med sikkerheden en til en million kan fælde den drabsmand, som
aldrig er blevet dømt for drabet.
Læs også:Se også: Eks-drabschef har et bud på, hvem morderen er
- Jeg kan afsløre, at i de fire drabssager er der blevet udvundet to unikke profiler og to blandingsprofiler fra dna-materialet. Men det er stadig fuldstændige profiler forstået på den måde, at vi kan sammenholde dem med en eventuel gerningsmand, oplyser drabschef Jens Møller Jensen til ekstrabladet.dk.
Læs også: Se også: Se kortet: Her er de genåbnede drabssager
Politiet har således nu to helt unikke dna-profiler på gerningsmændene bag drabene på den 23-årige prostituerede Hanne With og den 85-årige pensionist Erna Jensine Østergaard Larsen, der begge blev dræbt i hhv. 1990 og 1985.
- Desuden har vi nu en blandingsprofil fra Stine Geisler-drabet også, siger drabschefen.
Nye info på Geisler-drabet
De nye dna-profiler giver politiet nye spor at gå efter. Og selvom der i
Geisler-sagen er tale om en blandingsprofil kan morderen sagtens blive
afsløret alligevel. Det viser blandt andet sagen om Amagermanden. Her var
mordet i Fasanskoven og voldtægtssagen fra Amagerkollegiet efterladt med
blandingsprofiler. Men da en fuldstændig unik profil dukkede op i det
efterladte kondom ved kolonihaven på Kongelundsvej, kunne politiet pludselig
sætte de tre sager i forbindelse med samme gerningsmand.
Læs også: Se også: Drabssager: Sådan fungerer dna-analysen
Siden i aftes, hvor politiet kom med de nye dna-oplysninger, er der indløbet fem henvendelser. Henvendelser som måske kan vise sig afgørende for den videre efterforskning.
- Vi har fået i alt fem henvendelser. De går samlet på drabene på Stine Geisler og på Hanne With. Nogle af informationerne vidste vi godt i forvejen. Noget af det er nyt og baseret på konkrete oplysninger. Det er vi selvfølgelig i gang med at undersøge, lyder det fra Jens Møller Jensen.
