Et lille fly styrtede i aftes ned i et parcelhus i Jackson, Mississippi.
Tre personer var ombord på flyet. Alle døde ved ulykken.
SE: Se også: TV: Fly styrter ned tæt på motorvej
Ifølge nyhedsbureauet AP skulle en person have sluppet ud fra flammerne i det brændende hus. USA Today skriver, at der skulle være tale om en kvinde.
- Det var et helvede af ild og røg, sagde naboen Bill Hankins, der var en af de første på stedet.
- Da flyet crashede lød det som en bombe, fortsatte øjenvidnet.
Flyet var af typen Piper PA-32, som er et fly med en propel. Propelflyet antændte huset, som brandvæsnet i aftes kæmpede med at få slukket.
SE: Se også: TV: Passagerfly letter i kæmpe mudderpøl
Det vides endnu ikke, om der var flere personer i huset end den undslupne kvinde.
Luftfartsmyndighederne skal nu undersøge, hvad der var årsag til den fatale ulykke.
