Persondata politik

Drabsmænd kan gå fri på grund af dna-sjusk

Selv om politiet nu åbner en stribe gamle drabssager, kan mangelfuld håndtering af dna-materiale i gamle drabssager gøre det umuligt at finde gerningsmændene, mener tidligere efterforskningsleder

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Tjek de genåbnede drabssager på det interaktive kort over artiklen.

----

Det er positivt, at nye dna-metoder nu puster nyt liv i en række gamle drabssager.

Men det kan allerede være for sent.

Mangelfuld og skødesløs behandling og opbevaring af helt centrale effekter og dna-materiale i de forskellige, genåbnede drabssager kan nemlig gøre det umuligt nogensinde at finde gerningsmændende.

Læs også: Se også: Disse uhyggelige sager skal undersøges igen

Det vurderer Kurt Kragh, tidligere efterforskningsleder hos Rigspolitiets Rejsehold, over for ekstrabladet.dk.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være gerningsmænd, som kan slippe eller være umulige at finde, fordi dna-materiale er blevet opbevaret uhensigtsmæssigt, eller at effekter er blevet væk eller fejlagtigt destrueret, siger han til ekstrabladet.dk.

Specielt i sagen om drabet på prostituerede Alice Kansiime er der grund til hovedrysten.

Læs også: Se også: Politiet genåbner sag om drab på bilhandler

- Helt konkret har jeg for eksempel tilbage i 2002 oplevet, hvordan sagsakterne i sagen om Alice Kansiime blev behandlet stærkt kritisabelt, forklarer han og fortsætter:

- Da jeg personligt mødte op på Ringsted Politigård, fandt jeg samtlige effekter - inklusive 28 kondomer med sæd i og andet biologisk materiale - stuvet sammen i en stor, sort affaldspose helt oppe på øverste hylde under et fugtigt loft.

- Det er klart, at en sådan behandling af bevismateriale gør det betydeligt sværere at efterforske eventuelle spor.

Læs også: Se også: Nyåbnede drabssager: Sådan blev de dræbt

Ifølge den tidligere efterforskningsleder er lignende, mangelfuld håndtering af bevismateriale konstateret i en række andre sager - inklusive de mange sager, der blev knyttet til Amagermanden, Marcel Lychau Hansen.

Ifølge Kurt Kragh kunne man komme uden om lignende problemer fremover, hvis man samlede dna-materialet i et centralt register.

- Jeg har tidligere været fremme og sige, at jeg mener, man burde samle den slags effekter på et centralt lager, hvor man kan kontrollere temperaturer og luftfugtighed. Hvis man opbevare dna ordentligt, kan det holde i over 1.000 år, siger han til ekstrabladet.dk.

Ved du noget? Giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik