Persondata politik

Stine Geislers mor: Fang ham nu

- Det er hårdt, men jeg har et virkelig stort ønske om, at den skyldige kan blive pågrebet, siger Kirsten Geisler om igen at skulle have rippet op i den gamle drabssag

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Genåbningen af fire uopklarede drabssager hos Københavns Politi har ført til en lang række henvendelser.

Læs også: Se også: Se kortet: Her er de genåbnede drabssager

Det glæder især Kirsten Geisler, hvis håb om en opklaring af drabet på datteren har fået fornyet kraft efter 22 år.

- Det er godt. Det er det, der driver mig til at medvirke. Det er hårdt, men jeg har et virkelig stort ønske om, at den skyldige kan blive pågrebet, siger hun til ekstrabladet.dk.

- Når de kunne finde Amagermanden, selv om der er gået mange år, er det også muligt, at de kan få fat i den pågældende.

Læs også: Se også: Her er de uhyggelige sager som måske skal undersøges igen

Stine Geisler havde været til pinsekarneval i København 2. pinsedag 1990, men natten endte fatalt for teenageren, der blev fundet dræbt i en kælder i Teglgårdsstræde nær sit hjem.

Morderen, der angiveligt ventede på Stine Geisler i bygningen, slæbte hende ned i kælderen og bagbandt hende med en ledning, der også var snøret om hendes hals. Derudover placerede morderen to karklude i munden på hende, som i sidste ende bidrog til, at hun blev kvalt. Men udover kvælningen skar morderen også den unge pige i ansigtet med en kniv og glasskår og hældte bonevoks ud over hende. Efter døden var indtruffet, ridsede den ukendte morder også et mystisk symbol i huden på Stine Geisler højre underarm.

Kirsten Geisler troede i en periode, at Amagermanden kunne stå bag drabet på Stine Geisler:

- Ja, fordi han begik et drab i 1990, da han var ret ung. Og han havde et perverteret sindelag. Men ham har de tjekket.

Læs også: Se også: Geislers mor: Jeg troede Amagermanden slog Stine ihjel

- Har du haft andre under mistanke?

- Nej, det har jeg ikke. Politiet viste os dengang nogle billeder af andre gerningsmænd, som var anholdt i forbindelse med andre voldsforbrydelser, men de var ikke nogen, vi kendte.

Hun har ikke selv fået direkte henvendelser efter, at datterens sag har fået opmærksomhed på ny, men hørt, at den tidligere drabschef i København, Ove Dahl, har et bud på, hvem gerningsmanden kan være.

- Jeg har læst den første af hans to bøger. Der nævner han nogen, som han havde i kikkerten, men der er jo selvfølgelig ikke navne. Så det er vel nogen af dem, han tænker på, men jeg ved ikke hvem.

Læs også: Se også: Eks-drabschef har et bud på, hvem morderen er

Har du været mistænkt i en af sagerne, eller kender du nogen, der er blevet dna-testet i nogle af de gamle mordsager, så skriv til os. Sms/mms til 1224, eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik