Persondata politik
112

Har du set Natacha?

En ung dansk kvinde har været forsvundet siden januar. Politiet håber på det bedste

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Politiet efterlyser nu den 23-årige Natacha Jelle Agerholt-Nielsen, der har været forsvundet siden januar i år. Det vil sige, at familie og venner ikke har set hende i omkring ni måneder.

Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi oplyser til ekstrabladet.dk, at de har arbejdet med sagen i længere tid.

- Vi har arbejdet med sagen gennem nogle måneder, hvor vi har foretaget en hel del efterforskningsskridt, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

- Nu har vi så i samråd med hendes mor valgt at efterlyse Natacha med billede, såfremt nogen ligger inde med informationer, omkring hvor hun kunne opholde sig, tilføjer han.

Tog på ferie
Natacha fløj 31. januar om morgenen til Tenerife på en enkeltbillet for at holde ferie, og midt i februar skrev hun en mail til sin familie om, at hun skulle begynde på et nyt job, muligvis i London.

Familien fik også at vide, at hun fremover kunne blive svær at træffe.

- Det er det, der har gjort, at familien først kontakter os for et par måneder siden, siger Mogens Brøndum.

Politiet har efterfølgende tjekket Natachas telefon og dankort, og seneste livstegn fra pigen er den 27. februar, hvor hendes dankort er blevet benyttet i Spanien. Hendes telefon er senest benyttet den 11. februar.

Håber hun er okay
Har I mistanke om, at hun kunne være blevet udsat for en forbrydelse?

- Sammen med familien håber vi, at Natacha dukker op igen i live. Men vi kan ikke udelukke noget som helst, siger Mogens Brøndum uden konkret at ville kommentere på muligheden for, at Natacha er blevet udsat for en forbrydelse.

- Det jeg kan sige er, at hun er en helt almindelig pige, der aldrig har været på kant med loven. Alle i hendes omgangskreds har det bedste indtryk af hende, siger han videre og tilføjer:

- Måske har hun haft behov for at forsvinde lidt. Men det er meget usædvanligt at en god stabil pige bringer sine nærmeste i den forlegenhed, vi ser her. Det er jo ganske tragisk for en mor, der ikke kan få kontakt til sin datter.

Natacha Jelle Agerholt Nielsen er efterlyst gennem både Interpol og Schengen-samarbejdet, oplyser politiet.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik