Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Tog pløjer ind i militærparade: Mange dræbt

Amerikanske krigsveteraner i rullestol torpederet af godstog: - De havde ikke en chance, siger øjenvidne

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Mindst fire personer mistede livet, da et godstog kørte ind i en lastbil med amerikanske krigsveteraner og deres familier, skriver avisen Midland Reporter-Telegram.

Den åbne ladvogn, der deltog i en større militærparade, var på vej over en jernbaneoverskæring i Midland, Texas, da toget kom drønende.

Mange nåede at springe for livet, men flere af veteranerne var fanget på ladvognen.

- Nogle kunne hoppe fra ladvognen, men andre sad i rullestol og havde ikke en chance, siger øjenvidnet Hamid Vatankhah.

Vatankhah mener, at larm fra politisirener i paraden kan have overdøvet lyden fra det hastigt nærmende godstog. Ladvognen blev krøllet sammen ved kollisionen.

- Det er svært at se på. Det er en meget tragisk episode, siger politichef i Midland, Price Robinson, til Reuters.

Politichefen oplyser, at 17 er kørt på hospitalet med kvæstelser - heraf er ti personer i kritisk tilstand. De syv andre er uden for livsfare.

Ifølge lokale medier blev to personer dræbt på stedet, mens yderligere to døde på Midland Memorial Hospital.

- Vi har ressourcerne og mandskabet til at klare det. Vi har situationen under kontrol, siger talsmand for hospitalet, Marcy Madrid.

Efter paraden og en velgørenhedsmiddag skulle krigsveteranerne have været på hjortejagt. Begivenheden er nu aflyst.

En havariundersøgelse skal klarlægge de tragiske omstændigheder.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik