En røver truede sig her til aften til et mindre beløb, da han begik røveri mod
en Aldi.
Det skete kort efter kl. 20 i Aldi på Roskildevej i København.
Der var kun få mennesker i butikken, da den afrikansk udseende røver kom ind i butikken og truede med en slagterkniv. Det fortæller den centrale vagtleder i Københavns Politi til ekstrabladet.dk.
Han beskrives som en afrikansk mand, 175 cm høj og spinkel iført sort jakke og sorte bukser. Manden løb efter røveriet mod Damhussøen.
