Persondata politik

Virum-drab: Politiet har afhørt 40 personer

Politiet har fået mange henvendelser omkring knivdrabet i Virum, men er stadig uden afgørende spor

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Heidi Charlotte Abildskov, 41, var alene hjemme i villaen i Virum, da hun kun iført nattøj åbnede døren til haven.

Her blev hun overrasket af en knivmand, der stak den 41-årige viceskoleinspektør ihjel med flere knivstik på terrassen til huset på Frederiksdalsvej 174. Hun sank sammen i en stor blodpøl lige uden for terrassedøren.

- Vi har afhørt omkring 40 personer, deriblandt dræbtes eksmand og dræbtes nuværende mands ekskone, men det er ren rutine. Vi har afhørt alle der har relation til den dræbte for at skabe os et klart billede, men der er endnu intet, der har fået alarmklokkerne til at ringe, siger Henning Svendsen, Nordsjællands politi til ekstrabladet.dk.

Se også: Læs også: Politiet uden spor i kvindedrab

- Vi har fået omkring 15 henvendelser, og dem er vi rigtig glade for, men vi vil stadigvæk gerne høre fra folk, der ved noget eller har set noget, der kan hjælpe os i den her sag. De henvendelser, vi har fået indtil videre, har ikke givet fingerpeg i retningen af en mistænkt siger Henning Svendsen.

Drabet skete sent torsdag aften eller natten til fredag, og Nordsjællands Politi står stadig uden afgørende spor i den uhyggelige og mystiske mordsag.

- Vi har ingen nye oplysninger i sagen her til morgen. Vi afbrød undersøgelsen af gerningsstedet sent i går aftes, og er nu gået igang igen. Hvor længe det tager, ved jeg ikke, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen.

Se også: Læs også: Kvinde fundet dræbt i villahave

- Jeg vil ikke sige, at vi er på bar bund, men vi er stadig uden afgørende informationer, siger Henning Svendsen.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik