Se afdøde Jonas Thomsen Sekyere fortælle om sit liv på drømmestudiet
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
I morges blev 21-årige Jonas Thomsen Sekyere dræbt af et knivoverfald på natklubben Bakken i Kødbyen på Vesterbro i Købehavn.
Politiet jagter stadig gerningsmanden og leder efter vidner, som har set, hvad der skete.
Læs også: Se også: Knivdrab i Kødbyen: Politiet gennemgår overvågningsbilleder
Hele dagen igennem har familie, venner og bekendte skrevet sørgende beskeder på Facebook, hvor der nu også er oprettet en mindeside for Jonas Thomsen.
Mange giver udtryk for den helt uvirkelige følelse af, at Jonas ikke længere er i live.
Endnu mere uvirkelig er det at se den 21-årige unge mand tale ud om sit liv på Københavns Universitet, som var han stadig hjemme i lejligheden.
Læs også: Se også: Politiet om drab på 21-årig: Helt hen i vejret
Brændte for jura
I en videoblog
på YouTube er han en af fire studerende på universitetet, der
fortæller om sit liv på studiet.
Jonas Thomsen Sekyere studerede jura på Købehavns Universitet, som han havde drømt om siden sin barndom.
Han tager også seerne med hjem til plejefamilien i Vordingborg, hvor han viser sit barndomsværelse frem.
Læs også: Se også: Vennerne mindes 21-årig
Flittig og passioneret
Alt omkring den unge studerende emmer af flid og passion, der kun får
tragedien til at virke endnu mere graverende og uforståelig.
Jonas Thomsen arbejdede som studentermedhjælper ved Center for International Courts ved Det Juridiske Fakultet, og han grundlagde den studierelevante netavis ivysen.dk, hvor han selv fungerede som webmaster og redaktør.
Sammen med en medstuderende skabte han også Nordic Study Abroad Conference - en konference, der skulle få flere studerende fra de nordiske lande til at søge muligheder i udlandet.
Og i et gribende indlæg i Politiken, fortæller Jonas Thomsen om de mange udfordringer, som han har overvundet, og hvor glad han er for det liv, han har skabt sig.
Læs også: Se også: Knivdræbte Jonas var taknemmelig for sit liv
Ved du noget om overfaldet på Jonas Thomsen? Kontakt politiet på 114 lokal 4710.
