Persondata politik
112

Knuste lastbiler spærrede motorvej E45

Voldsom trafikulykke mellem to tunge lastvognstog lammede sydgående trafik på motorvejen ved Randers

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Et voldsomt sammenstød mellem to lastvognstog har i flere timer lammet trafikken i det sydgående spor på motorvej E45 ved Randers. Ingen personer er kommet noget alvorligt til.

Ulykken skete kl. 15.45 midt i myldretiden på en sydgående stigning ud for Tebbestrup, hvor der er lavet et separat krybespor for langsom trafik. Her var en tankvogn fyldt med cementpulver punkteret og holdt stille med tændte havariblink.

Men det overså føreren af en stor bagfrakørende sættevogn åbenbart, for lastvognstoget hamrede med fuld kraft op bag i den anden lastbil. Selv om førerhuset blev knust ved kollisionen, kunne chaufføren kravle stort set uskadt ud af kabinen.

Politiet spærrede det sydgående spor af, men det lykkedes at afvikle trafikken, mens oprydningsarbejdet stod på.

- Til al held er der ikke sket større personskade, men de materielle skader er ret massive, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til eb.dk.

Redningsmandskabet har opsamlet store mængder cementpulver, der blev spredt ud over kørebanen ved sammenstødet.

De havarerede lastbiler står her ved 18-tiden fortsat i det inderste spor på ulykkesstedet cirka en kilotemer syd for Gudenå-rastepladsen.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik