Persondata politik

Dømt for at fartdræbe kammerat i brandert

To unge forulykkede, da de var på vej hjem til bryllup

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

To kammerater skulle til bryllup, da de valgte at køre hjem fra en bytur til København tidligt om morgenen den 1. september i år.

Det blev en skæbnesvanger beslutning for både den 18-årige fører af bilen, der havde en promille på mindst 1,09, og den jævnaldrende passager.

Læs også: Se også: 18-årig fængslet efter dødsulykke

For omkring klokken 7 om morgenen forulykkede bilen med en fart omkring 160 km/t på Vestmotorvejen ved Vemmelev uden for Slagelse - på et sted, hvor fartgrænsen var 110 km/t. Passageren døde af sine kvæstelser kort efter ulykken, mens føreren slap nådigt med et brækket lårben og knubs.

I går blev han idømt halvandet års fængsel for uagtsomt manddrab ved Retten i Næstved. Han modtog dommen på stedet. Det skriver fyens.dk.

Den voldsomme ulykke skete, da den 18-årige mistede herredømmet over bilen, ramte en grøftekant og derefter slog adskillige kolbøtter over en mark. De to unge mænd var fastklemte og måtte frigøres af redningsmandskab.

Føreren af bilen blev efter dødsulykken fløjet til Rigshospitalet. Han blev dagen efter varetægtsfængslet in absentia, fordi han stadig var indlagt og ikke var i stand til at møde op i retten.

I går faldt så altså den endelige dom.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik