Persondata politik

Overlæge frifundet for blufærdighedskrænkelse

- Retten finder det ikke bevist, at den gynækologiske undersøgelse ikke blev udført korrekt, selvom overlægen kom med upassende bemærkninger.

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En 57-årig overlæge fra Hvidovre hospital er netop blevet frifundet for blufærdighedskrænkelse af en 49-årig kvindelig kræftpatient.

Overlæge fra Hvidovre Hospital, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 232 - blufærdighedskrænkelse - af en kvindelig patient.

Overlægen var tiltalt for den 31. januar i år kl. ca. 10 under sit arbejde på Hvidovre Hospital i forbindelse med en underlivsundersøgelse af en 48-årig kvindelig kræftpatient at have krænket hendes blufærdighed, mens hun lå på det gynækologiske leje.

Ifølge anklageskriftet lå kvinden liggende på ryggen med nøgent underliv, da lægen udtalte ' Hvis du skal skifte din mand ud, må du gerne ringe til mig, for du er ualmindelig smuk og bedårende' eller lignende, mens han ifølge anklageskriftet førte 2 fingre frem og tilbage i kvindens skede og strøg hende over maven i området mellem navlen og skridtet med den anden hånd.

Anklagemyndigheden har krævet overlægen idømt en fængselsstraf på 40 dages ubetinget fængsel og fradømt retten til at virke som læge..

Selv har overlægen nægtet sig skyldig og har tidligere kaldt det hele for en misforståelse.

.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik