Det er et spørgsmål om ganske kort tid, før Fyns Politi ved, om den pædofile
gerningsmand, som står bag to grove sexovergreb på øen, findes blandt de
mænd, der har afgivet dna-prøver til politiet.
LÆS OGSÅ: Se også: Politiet sætter turbo på fynsk sex-sag
- Vi foretager stadig mundskrab på folk. Svarene på prøverne forventer vi at få inden for et par dage, siger efterforskningsleder, Henrik Justesen, til ekstrabladet.dk.
LÆS OGSÅ: Se også: Nyt DNA-svar: Det er med sikkerhed den samme mand
Han oplyser samtidig, at antallet af mistænkte, der indgår i politiets efterforskning, løber op i cirka 50 mænd - hvoraf størstedelen er bosiddende på Fyn.
LÆS OGSÅ: Se også: Rejseholds-ekspert: Sex-galning
kan have taget 'tilløb'
Pædofil-panik
Politiet får dagligt henvendelser fra offentligheden, og især på Fyn har
pædofil-panikken spredt sig i de små bysamfund.
Gennem de seneste dage har adskillige opskræmte børnefamilier indgivet anmeldelser om suspekte mænd i røde biler, som har henvendt sig til deres børn.
LÆS OGSÅ: Se også: Flere børn antastet af mand i rød bil
Ifølge Henrik Justesen er der dog ikke umiddelbart noget, der indikerer, at anmeldelserne har noget at gøre med den jagede sex-galning.
- Men jeg kan godt forstå, at denne her sag fylder meget i folks bevidsthed, og vi tager også henvendelserne alvorligt. De indgår i vores efterforskning, siger efterforskningslederen.
