Tre gange på kort tid er odenseanere blevet frarøvet pengebeløb, når de har
prajet en pirattaxa i byen.
- Fyns Politi henstiller til, at man specielt i disse forestående julefrokost-tider er opmærksom på ikke at falde for fristelsen og benytte en pirattaxa. Det er politiets råd, at man ikke skal drikke sig så beruset, at man ikke kan skelne mellem nattens køretøjer, og formår at sige fra overfor gode tilbud om et billigt lift. Kontroller, om taxaen har tydelig skiltning og taxameter, siger Michael Lichtenstein, vicepolitikommissær i Fyns Politi.
I de tre aktuelle tilfælde, er passagerne blev frarøvet deres hævekort og kortkode eller er blevet tvunget til at hæve beløb til chaufførerne.
Mistede 28.000 kroner
Værst ramt er en 18-årig mand, som først efter kørslen opdagede, at han var
frarøvet sit kort: Da var det allerede for sent at spærre kortet, for
røverne havde hævet 28.000 kroner på det.
I alle tilfælde var der tale om pirat-chauffører af udenlandsk udseende, men ellers er det småt med kendetegn.
- Fælles for anmeldelserne er, at der er yderst sparsomt signalement af gerningsmændene og den anvendte bil. De forurettedes beruselse formodes at have haft indflydelse på deres evne til at beskrive bilen og personerne, siger Michael Lichtenstein.
Læs også:
Se også: Mand berøvet af taxapirater i Aarhus
Se også: Roskilde vrimler med pirat-taxier
Se også: Røvet efter tur med pirattaxa
