Et stor politiopbud rykkede onsdag eftermiddag ud til Søndersø på Fyn, hvor
der var blevet affyret skud fra et hus mod et andet.
- Vi har netop anholdt den formodede gerningsmand, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, Bjarne Puggaard.
Politiet kender først på aftenen ikke de nærmere detaljer om skyderiet, men ingen personer blev ramt.
- Der er muligvis blevet skudt med et jagtvåben, siger vagtchefen.
Politiet ved først på aftenen heller ikke, hvorfor manden skød mod det andet hus.
Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst).
