Persondata politik

Dramatisk flylanding: Mand fik anfald

Stewardesser måtte have krisehjælp, efter at en 50-årig mand blev alvorligt syg i flyet

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En passagers sygdom skabte sent i aftes så stort drama ombord på et fly over Københavns Lufthavn, at krisepsykologer efterfølgende måtte tilkaldes.

Kabinepersonale kæmpede i luften for at redde en 50-årig mands liv ombord på flyet fra Paris til København.

Mandens tilstand var kritisk, og han er nu indlagt på Rigshospitalets Hjerteafdeling.

Det oplyser Kim Vinholdt, vagtchef ved politiet i Københavns Lufthavn til ekstrabladet.dk.

Da flyet klokken 23.08 var landet, ilede lægepersonale til for at overtage behandlingen af manden.

- Mandens puls var meget svag, og lægepersonalet arbejdede intenst. Hans tilstand var kritisk, fortæller Kim Vinholdt.

Lægeambulancen holdt klar ved flygaten, da flyet landede, fordi politiet allerede før landingen havde fået en melding om, 'at en passager havde fået et epileptisk anfald'.

Flypersonale fik krisehjælp
Klokken 23.39 blev den syge mand bragt til Rigshospitalet, hvor han blev lagt i kunstigt koma:

- Han er blevet scannet for at finde ud af, hvad der er udløst situationen, men jeg er ikke pt. bekendt med årsagen til hans ildebefindende. Hans tilstand er kritisk og han skal ligge nedkølet et par dage, siger vagtchefen.

Flypersonalet, der hjalp den 50-årige, var efterfølgende så rystede over oplevelsen, at der blev tilkaldt krisepsykologer:

- Nogen fik krisehjælp på stedet. Det har været en voldsom oplevelse, siger Kim Vinholdt.

Anfald skete kort før landing
- Hvad kunne stewardesserne gøre? Skal de kunne førstehjælp?

- De har hjulpet ham i den udstrækning, de kunne, indtil der kom professionel hjælp til.

- Der var altså ikke nogen læge ombord på flyet, ligesom man altid ser i filmene?

- Nej, det hører man ellers altid om.

Hvor længe redningsaktionen i luften har stået på, har vagtchefen ikke fuldt overblik over, men:

- Det er mit indtryk, at de er på vej til at lande, da det sker. Flyveturen tager heller ikke mere end omkring halvanden time.

Var du ombord på flyet, så skriv til os. Sms/mms til 1224 (koster alm. sms-takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik