Efter det grove sexoverfald mod en ung au pair-pige i maj 2011 havde politiet
dna fra gerningsmanden, men de vidste ikke, hvem han var. Indtil han omkring
halvanden måned senere forsøgte at stjæle en jakke fra en butik i Allerød.
Her kom det til håndgemæng med personalet. Gerningsmanden slog en ekspedient i hovedet men fik også selv næseblod. Og fra en enkelt blodplet på butikkens disk kunne politiet efterfølgende udvinde hans dna.
Dét matchede med dna'et fra sexoverfaldet ved Helligåndskirken. Dermed havde politiet klare spor at gå efter for at fange gerningsmanden, der i dag er tiltalt for i alt ti forhold i Københavns Byret. Det er blandt andet mobiltyverier, vold mod en fængselsbetjent, grov vold og voldtægtsforsøg. Ifølge anklageskriftet lykkedes det af uklare årsager nemlig ikke den tiltalte at gennemføre en fuldbyrdet voldtægt.
Læs også: Se også: Au pair-piges bytur endte som
mareridt
Læs også: Se også: Sexoverfaldet au pair sort i
hovedet af blod
Genkendt på asylcenter
Efter røveriet i Allerød kunne medarbejderne fra tøjbutikken genkende den
tiltalte på overvågningsbånd fra en anden butik på gågaden.
Med både et foto af den tiltalte og dna kunne politiet dermed intensivere jagten. På et asylcenter for ansøgere under 18 år kunne personalet genkende den nu tiltalte. Alle asylansøgere er fotograferede, og på den måde kunne politiet næste formiddag anholde den unge mand på asylcenter Sigerslev ved Stevns. Det fortalte en af efterforskerme af sagen, da han i sidste uge vidnede i retten.
Den tiltalte er blevet afhørt flere gange, men han har erklæret sig uskyldig i de grovere forhold.
Læs også: Se også: Maltrakteret au pair frygter sin
overfaldsmand
Læs også: Se også: Sexgalning maltrakterede sit offer
Ansigt dækket af blod
Den unge au pair-pige blev overfaldet, da hun var på vej hjem fra en bytur.
Hvordan det præcis er foregået, har man ved hjælp af tekniske spor forsøgt
at kortlægge i retten.
Pigen blev fundet, da hun med afklædt underliv kom vaklende mod en gruppe unge mennesker, der kom gående af Købmagergade.
Den ene af de piger vidnede i sidste uge i retten. Her fortalte hun, at den unge pige virkede bange, og at man næsten ikke kunne se hendes ansigt, fordi det var dækket af jord og blod.
Det samme kunne dommere og nævninge se på de billeder af den unge pige, som anklageren også har vist frem i retten. Du kan læse flere detaljer omkring det brutale sexoverfald i grafikken over artiklen ved at klikke dig videre på piletasterne.
Her til morgen indledte anklager og forsvarer retssagens afsluttende fase ved at procedere sagen.
Dommen ventes at falde på tirsdag.
