En mand var angiveligt så utilfreds med betjeningen på rådhuset i
Frederikssund Kommune, at han valgte at trække en kniv og skære i sig selv.
Det oplyser Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.
- Ja, der er en, der har stukket sig selv med en kniv, men det er ikke særlig dramatisk. Han har lavet nogle småridser i sin arm, siger politiets vagtchef Palle Jørgensen.
- Han har ikke gjort personalet noget, oh han har ikke truet nogen - han har vendt det hele mod sig selv, tilføjer han.
Manden er bragt til hospitalet i Hillerød, hvor han får behandling for sine knivsår.
