En 52-årig mandlig kiropraktor skal to måneder i fængsel og er frataget retten
til at virke som kiropraktor de næste fire år.
Dommen er netop afsagt i byretten i Randers.
Manden har hele sagen igennem nægtet sig skyldig i alle anklager om, at han skulle have benyttet sig af særdeles alternative behandlingsformer, som i overvejende grad foregik syd for trussekanten på en stribe kvindelige patienter på briksen.
Han fastholdt også sin uskyld, da dommen blev afsagt og sendte øjeblikkeligt afgørelsen i landsretten som en ankesag.
I følge anklageskriftet og dommen har mandens bufærdighedskrænkelser fundet sted i perioden 2008 til 2010.
Arbejdsgiveren meldte ham
Det var hans tidligere arbejdsgiver, der anmeldte ham efter adskillige klager
fra kvindelige patienter. I alt efterforskede politiet klager fra 300
patienter, men skar den endelig anklage ned til 14 patienter, som i alt har
været udsat for 113 tilfælde af seksuelt krænkende behandling.
I løbet af retssagen har han forklaret, at han perifert har berørt patienternes bryst og skridt, men at det har været en helt naturlig del af behandlingen af ryglidelser.
- Det kan ikke gøres anderledes, lød hans gentagne forsvar mod anklagerne.
En af hans patienterne fandt det dog ikke så nødvendigt, at han skulle stå og løfte op i hendes bryster, fordi hun havde ondt i ryggen.
Jo, det var, hævdede manden.
- Hun havde en rigtig dårlig rygholdning. Det var for at vise, hvor meget et par store bryster faktisk belaster ryggen. De vejer jo nemt et par kilo stykket, ikke sandt?
Der er nedlagt navneforbud i sagen, som gælder indtil endelig dom i Landsretten.
Se også: Læs også:
Se også: 52-årig nægter sex-anklager fra patienter
Se også: Ryg-terapeut: - Dine bryster er for store
