Persondata politik

USA: Eksplosion jævner stripklub og sårer 18

To bygninger er kollapset og mange såret efter gaseksplosion i Massachusetts. Folk slået omkuld af trykbølge

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

To bygninger er jævnet med jorden, og mange personer er kvæstet efter en kæmpe eksplosion i centrum af byen Springfield i Massachusetts. Eksplosionen er udløst af lækkende gas, mener myndighederne.

Kort tid inden eksplosionen var dansere og gæster på en stripbar blevet bedt om at forlade stedet, skriver lokale medier.

Ni brandfolk og en politibetjent er blandt de sårede. Trykbølgen fra eksplosionen blæste vinduer ud i bygninger to gader længere væk og slog folk omkuld.

Bygningen, der husede stripklubben Scores Gentlemen's Club, styrtede sammen få minutter efter, at baren blev evakueret. Redningsfolk og ansatte fra forsyningsselskabet var på det tidspunkt i gang med at undersøge en melding om en gaslækage.

Danserne fra stripklubben fik sig en drink i en bar over for, da bygningen med deres arbejdssted sprang i luften.

En danser, der nøjes med at give sig til kende som Deb, fortæller, at hun var på scenen, da alle fik besked på at forlade stedet.

- Jeg er ligeglad med, om I er fuldstændig nøgne eller ej. Kom ud, lød ordren fra stedets chef, fortæller Deb.

Gennem hele uge har der været en svag lugt af gas på stripklubben, siger hun.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik