Persondata politik

Hospital om sindssyg morders flugt: Ikke heldigt

Psykiatrisk Hospital i Risskov vil dog ikke ændre i procedurerne for drabsdømtes mulighed for gåture

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Da den 20-årige Dannie Sejberg Meldgaard gik tur med to kvindelige plejere fredag formiddag på Psykiatrisk Hospitals område i Risskov var det langt fra første gang, at han fik frisk luft i friheden efter sin behandlingsdom for små to måneder siden.

Oversygeplejerske på den retspsykiatriske afdeling bekræfter, at udgangen er sket flere gange.

- Han har været på vores afdeling i et stykke tid og har været ude at gå tur flere gange uden problemer. Han har klaret det fint og holdt de aftaler, der er indgået, siger oversygeplejerske Mette Krøyer til ekstrabladet.dk.

Læs også:
Se også: Sindssyg morder flygtet
Se også: Dømt for drab på sin ven
Se også: - Jeg myrdede ham mens han sov

Oversygeplejersken understreger, at det er hospitalets opgave at resocialisere patienterne.

- Når de kommer ud sker det kun efter nøje vurderinger, men det er meningen at de skal kunne færdes udenfor. Men når man har med mennesker at gøre, sker sådan noget. Det er ikke til at forudse, siger Mette Krøyer.

Men er det ikke krænkende for retsfølelsen, at en drabsmand allerede er på ledsaget tur et par måneder efter dommen?

- Jeg kan godt forstå, at man kan føle sin retsfølelse krænket, men det er hensigten, at patienterne skal ud, siger Mette Krøyer, som ikke vil ændre i procedurerne.

- Vi vil fortsætte med at vurdere patienterne, men jeg vil da godt sige, at vi da heller ikke synes, forløbet er heldigt.

Den 20-årige Dannie Sejberg Meldgaard afsoner en behandlingsdom for drabet på den 25-årige Danny Johnny Stendahl.

Danny Johnny Stendahl blev dræbt med kniv den 24. oktober 2011 i Auning på Djursland. Efterfølgende satte Dannie Sejberg Meldgaard ild til den dræbtes hus og smed liget i en sø nær Mejlby.

Store problemer med flugtfanger i Risskov

Sikkerheden har mildt sagt ikke været overvældende på Psykiatrisk Hospital i Risskov i de seneste år.

En opgørelse over antallet af fangeflugter alene i 2010, som BT har fået aktindsigt i, viser nærmest en svingdør på de sikrede afdelinger.

I 2010 havde hospitalet 22 såkaldte rømninger, hvor indespærrede fanger decideret bryder ud og derefter flygter. 11 gange undveg fangen sammen med ledsagere, som det var tilfældet under fredagens flugt. Og 11 gange udeblev patienten efter udgang.

De mange fangeflugter koster kræfter hos Østjyllands Politi, men politiet påpasselige med at kritisere sygehusledelsen offentligt.

Ekstra Bladet erfarer dog, at det til stadighed frustrerer politiet, at det psykiatriske hospital ikke har samme syn på sikkerheden som ordensmagten.

Siden 2010 har Region Midtjylland haft øget fokus på fangeflugterne, og antallet af farlige fanger på flugt er faldet markant i 2011 og 2012.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik