En kvinde er i livsfare på Rigshospitalet søndag formiddag, efter at hun på
cykel er blevet påkørt af en taxi.
Ulykken er sket på Tagensvej, oplyser Københavns Politi.
- Hendes tilstand er meget kritisk, siger vagtchef Henrik Orye på Politigården.
Ulykken er sket i krydset Tagensvej og Nørre Allé.
- Noget tyder på, at kvinden drejer ud foran taxien, siger Henrik Orye. Den foreløbige vurdering bygger på tekniske undersøgelser og på det, som chaufføren har fortalt.
- Han er i dybt chok, siger vagtchefen.
Kvinden er i begyndelsen af 20'erne, oplyser politiet.
Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (almindelig sms-takst).
