Persondata politik

Trappefald kan have sendt vestjyde i koma

Politiet forsøger at opklare, om en svært kvæstet mand fra Ørnhøj har været udsat for en ulykke eller vold

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Et fald på en trappe kan være forklaringen på, at en 38-årig mand lørdag blev livsfarligt kvæstet i Ørnhøj nordvest for Herning.

Politiet undersøgte i første omgang, om skaderne skyldtes et voldeligt overfald, men sent søndag mener Midt- og Vestjyllands Politi, at der var tale om en ulykke.

- Der er et vidne, der har hørt noget tummel i en ejendom over for restaurationen, og i ejendommens opgang har vi fundet en hel del blod på trappen. Han kan være faldet ned af trapperne. Det er det, vi hælder til nu, siger vagtchef Henrik Nielsen.

Den 38-årige mand blev fundet bevidstløs i Sønderparken i Ørnhøj, og med blødninger i hjernen blev han overført fra Herning Sygehus til neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Her fandt lægerne det overvejende sandsynligt, at han havde været udsat for vold. Og en af den kvæstedes bekendte fra et værtshus blev anholdt.

Den 30-årige anholdte blev dog siden løsladt igen.

- Det er korrekt, at de var i noget tumult tidligere på aftenen, men der er flere vidner, der siger, at efter den episode og nogle timer frem, så sad den 38-årige stadig på restaurationen i Ørnhøj, hvor han ikke fejlede noget.

- Så det er nogle skader, der er sket, efter at han er gået derfra, lyder det fra vagtchefen.

Politiet gør mandag i gang med tekniske undersøgelser, der skal fastslå, om det var et ulykkestilfælde, der sendte manden i koma.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik