En familie i den amerikanske stat Californien vågnede brat, da en bil pløjede
ind i deres dagligstue.
Der var fire voksne og fem børn i huset, men heldigvis kom ingen noget til ved ulykken.
- Vi lå og sov, og lige pludselig hørte vi et stort brag, siger moderen i huset Carmen Gillespie.
Familien troede først, det var et skab med glas, der var væltet.
Men da de mærkede lugten af røg, stod de op og fandt den sølvgrå bil i deres dagligstue.
Ifølge myndighederne var føreren af bilen en 24-årig kvinde. Hun er nu sigtet for spirituskørsel.
