Et indbrud udviklede sig sent søndag aften til hjemmerøveri i Skødstrup nord
for Aarhus.
En 43-årig mand lå og sov ved 23.30 tiden, da han vågnede ved lyden af en knust rude.
Manden overraskede herefter en indbrudstyv, som han kom i håndgemæng med.
Under tumulten blev den 43-årige mand slået med et koben.
Tyven forsvandt herefter med bilnøglerne - og efterfølgende bilen, som stod udenfor.
Gerningsmanden beskrives som mindre end 175 cm i højden, normal/stærk af bygning, men ikke bodybuilder. Han var iført hvid/lys hættetrøje, sort maskering for ansigtet og muligt solbriller.
Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 114.
