Persondata politik

Drabsmand taber på anke i stor narkosag

42-årig mand straffes med 12 års fængsel for salg og besiddelse af amfetamin. Manden er tidligere drabsdømt

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Det koster nu den drabsdømte Peter Baungaard ét år ekstra i fængsel, fordi han ankede en dom i byretten på 11 år for at skjule 31 kilo amfetamin på sin bopæl i Odense.

Tirsdag idømte Østre Landsret den 42-årige til 12 års fængsel, selvom forsvarer Mette Grith Stage gik efter 10 år. Hun mener, at dommen er grotesk og overvejer at gå videre til Højesteret.

- Efter min opfattelse giver dette den groteske retstilstand, at det koster det samme i straf, om man er i besiddelse af 20 eller 40 kilo, siger forsvarsadvokaten.

Politiet slog til mod den dømte Peter Baungaards bopæl på Rugårdsvej i Odense i november 2011. Det skete umiddelbart efter et anonymt tip.

Ved ransagningen fandt politiet knap 26 kilo amfetamin i en fryser, syv kilo hash og næsten 226.000 kroner.

Peter Baungaard dømmes dog for besiddelse af 31 kilo amfetamin, fordi de 226.000 kroner ifølge retsformanden stammer fra salg af fem kilo af det euforiserende stof.

Peter Baungaard er ikke et nyt bekendtskab for ordensmagten. I 1994 blev han straffet med 16 års fængsel for et brutalt drab begået året forinden.

Baungaards offer, den 83-årige mangemillionær og fabrikant Rud Frimodt Petersen, blev fundet stranguleret og med kraniebrud efter slag med en fyldt portvinsflaske i sit luksuriøse hjem lidt uden for Vejle.

Allerede som 17-årig begik Baungaard sin første kriminalitet, da han fik en dom for et overfald på en sagesløs mand. Siden fulgte flere domme for indbrud, hæleri og overtrædelser af våbenloven.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik