Det er en elsket søn, storebror og søn, der i dag skal siges farvel til i Vor
Frue Kirke, Københavns Domkirke. Her skal knivdræbte Jonas Thomsen Sekyere
begraves.
- Jeg bliver glad på grund af alle de mennesker, der elskede Jonas, og som han elskede. Og så bliver jeg meget ulykkelig, fordi han ikke er der, siger Lone Thomsen om sin søns begravelse.
- På en måde glæder jeg mig til det, fordi vi skal forenes om at hylde Jonas. Men samtidig kan det jo slet ikke erstatte ham, siger hun.
Læs også: Se også: Jonas mor efter anholdelser: Gud
tager sig af hævn
Læs også: Se også: Mor: Jonas var Guds barn
Alle velkomne
Klokken tolv ringer klokkerne ind til begravelsen. Der er planlagt et program
med musik, taler og prædikener.
– Det er en begravelse med mange indslag, fordi det er en særlig lejlighed, og fordi Jonas har rødder i forskellige traditioner med en afrikansk far og en dansk mor. Det kommer højtideligheden til at bære præg af, siger domprovst Anders Gadegaard.
I Vor Frue kirke er der 1500 siddepladser, men der kan måske være plads til flere. Men hvor mange, der kommer i dag vides ikke. Københavns Politi regner dog ikke med under 500.
Læs også: Se også: Jonas mor: Den største sorg i
verden
Læs også: Se også: Overborgmesteren tændte fakkel for
Jonas
Manifestation mod knive
Efter den kirkelige handling vil kisten blive kørt til Assistens Kirkegård.
På denne sidste rejse er alle velkomne til at følge rustvognen.
- Familien vil gerne markere det som en fælles manifestation mod knive i nattelivet, og for en by, hvor man kan gå i byen, uden at der sker noget, siger domprovst Anders Gadegaard om optoget.
Jonas Thomsen Sekyeres død har rørt mange. På hans mindeside er det strømmet ind med opdateringer fra folk, der er blevet berørt af ham eller hans alt for tidlige død. Og støtten til familien har også været stor:
- Alle mennesker, der er omkring os, er så fantastiske. De er kærlige, støttende og hjælpende, siger Lone Thomsen.
