RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): De to brødre, Atanas og Ivan Ognyanov, er
netop blevet kendt skyldige i sagen om rovmordet på Kirsten Damsgaard.
De to brødre, der stod tiltalt for både groft røveri og drab, er af nævningetinget blevet kendt skyldige for rovmordet på Kirsten Inge Damsgaard i overensstemmelse med anklageskriftet.
Læs også: Anklager:
De er fulde af løgn
Læs også: Datter
kæmpede sig ind til dræbte Kirsten
Den 81-årige dame blev offer for et hjemmerøveri den 30. december sidste år, hvorunder hun blev bundet og viklet så stramt ind i klæder og tæpper, at den kun 33 kilo tunge Kirsten ikke kunne trække vejret og til sidst døde af det.
I går plæderede de to forsvarere ellers for, at de to brødre ikke skulle dømmes for drab men for vold med døden til følge.
Læs også: Tog
mange smykker fra 81-årig
Læs også: Smykker
kan fældede mordsigtede brødre
De to brødre, som under retssagen ikke har ytret et eneste ord til hinanden og udstråler iskold luft imellem sig, reagerede slet ikke på dommen, da retsformand Henrik Munkholm læste kendelsen op.
- De må have anset det for overvejende sandsynligt, at hun ville afgå ved døden på grund af den måde Atanas bandt hende. Retten har lagt vægt på den betydelige indbinding, hun blev udsat for og særligt de meget stramme knuder for munden og underansigtet, offerets alder samt vægt på kun 33 kilo, læste retsformanden højt.
Familien brød ud i gråd
Retten lagde desuden vægt på, at ingen af de tiltalte gjorde noget for at
sikre, at hun blev befriet – for eksempel ved et anonymt opkald til
politiet.
Kirsten Damsgaard familie, der har været stærkt repræsenteret under retssagen og været meget berørte undervejs, brød også ud i gråd, da kendelsen var afsagt. I den eksisterende pause, hvor de to forsvarere nu vender skyldigkendelsen med de to brødre, omfavnede familien hinanden mens tårerne trillede.
ekstrabladet.dk følger retssagen, hvor der senere i dag med strafudmålingen falder endelig dom.
Opdateres...
